Det kongelige Bibliotek

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/2″][vc_single_image border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large” style=”vc_box_outline” image=”5657″][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/2″][vc_column_text]

Der blev ringet her i foråret, hvor jeg fik at vide, at der skulle skiftes 2 stk. utætte kviste. Vi fik bestilt noget stillads og skulle så til at i gang. Vejret var med os. Og så var det bare med at komme i gang. Sjov lille opgave.

Tæringerne i skotrenden kan ses på de grå pletter. Der er rent faktisk hul i 2 kroners størrelse.

En kvist skiftes på Holms gamle bygning.

De lange bygninger på Det Kongelige Biblioteks Haves nordside og sydside på Slotsholmen, er Proviantgården fra 1603 og Tøjhuset fra 1604, der tilsammen udgør Tøjhuskomplekset og blev bygget af Christian 4. med Berendt Petersen van Campen som arkitekt.

Når man arbejder på Det Kongelige Bibliotek, er det hjælp til selvhjælp, at sætte sig ind i bygningernes historie. F.eks at Holms bygning hedder Holm, fordi arkitekten hed Holm, og den lille betonklods, der blev bygget uden på Holms bygning, hedder Hansen, og nej arkitekten hed ikke “Sorte Diamant”.

Den gamle Galajbygning, som Holms bygning er en del af, dateres helt tilbage til 1598-1602. Dens funktion dengang, var at skibene sejlede ind i havnebassinet og blev repareret og forsynet. At det så er Det Kongelige Bibliotek i dag, er en lang og spændende historie i dag.

Man må sige, at det er nogle imponerende bygninger som man kommer til at arbejde på. Der er et utal af små detaljer alle steder, så hvis man kigger ordentligt, kan man se at der har været tid, dengang huset blev bygget, til at lave de smukke detaljer.

At gå igang med en sådanne kvist, er et sus igennem tiden, hvor man spekulerer på hvor mange før en selv, har skiftet kobberen.

Selve opgaven rummer nogle detaljer som kræver lidt opmærksomhed, men tid tager det, at skifte kobberen på kvistene, når kvaliteten skal være i top.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/2″][vc_single_image border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large” style=”vc_box_outline” image=”5658″][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/2″][vc_column_text]

Så er der gang i arbejdsbordet, hvor Tonny er ved at udføre skotrenden.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/2″][vc_single_image border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large” style=”vc_box_outline” image=”5659″][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/2″][vc_column_text]

Udsigten fra vores stillads med udsigt over bibliotekshaven. Smuk er udsigten.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/2″][vc_single_image border_color=”grey” img_link_target=”_self” img_size=”large” style=”vc_box_outline” image=”5660″][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/2″][vc_column_text]

Sådan blev det færdige resultat og stolte er vi. Som ekstra beskyttelse i skotrenden, har vi monteret et “offer” stykke, så skotrende har en længere levetid. På grund af teglenes afgivelse af små partikler, slides kobberen i løbet af ca. 50 år. Derfor kan det anes på det øverste billlede, at man har udskiftet skotrende en enkelt gang. På den tidligere løsning har man ikke respekteret selve materialet, og “bare” bukket en 2 meter rende.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_column][/vc_row]