Det Kongelige Bibliotek, Holms Bygning

Bygherre: Det Kongelige Bibliotek
Udført: i 2009 – 2010

Der blev ringet her i foråret, hvor jeg fik at vide, at der skulle skiftes 2 stk. utætte kviste. Vi fik bestilt noget stillads og skulle så til at i gang. Vejret var med os. Og så var det bare med at komme i gang. Sjov lille opgave.

En kvist skiftes på Holms gamle bygning.

De lange bygninger på Det Kongelige Biblioteks Haves nordside og sydside på Slotsholmen, er Proviantgården fra 1603 og Tøjhuset fra 1604, der tilsammen udgør Tøjhuskomplekset og blev bygget af Christian 4. med Berendt Petersen van Campen som arkitekt.

Når man arbejder på Det Kongelige Bibliotek, er det hjælp til selvhjælp, at sætte sig ind i bygningernes historie. F.eks at Holms bygning hedder Holm, fordi arkitekten hed Holm, og den lille betonklods, der blev bygget uden på Holms bygning, hedder Hansen, og nej arkitekten hed ikke “Sorte Diamant”.

Den gamle Galajbygning, som Holms bygning er en del af, dateres helt tilbage til 1598-1602. Dens funktion dengang, var at skibene sejlede ind i havnebassinet og blev repareret og forsynet. At det så er Det Kongelige Bibliotek i dag, er en lang og spændende historie i dag.

Man må sige, at det er nogle imponerende bygninger som man kommer til at arbejde på. Der er et utal af små detaljer alle steder, så hvis man kigger ordentligt, kan man se at der har været tid, dengang huset blev bygget, til at lave de smukke detaljer.

At gå igang med en sådanne kvist, er et sus igennem tiden, hvor man spekulerer på hvor mange før en selv, har skiftet kobberen.

Selve opgaven rummer nogle detaljer som kræver lidt opmærksomhed, men tid tager det, at skifte kobberen på kvistene, når kvaliteten skal være i top.