Vemmetofte Allé 1, Gentofte

Bygherre: Ejerne af huset
Arkitekt: Morten Kjeldstrup, Vemmetofte Alle 3, 2820 Gentofte
Udført: primo 2009

Arkitekt Morten Kjeldstrup ringede til mig og spurgte, om jeg ville være med til at udføre hans nabos indgangs portal. Øh ja, svarede jeg. Morten fortalte mig, at det er en funkisvilla og at ejerne meget gerne vil beholde udseendet af den gamle indgang til hoveddøren. Grunden til at arbejdet skulle i gang var, at der indvendigt var en vandskade på grund af et utæt tag. Utætheden skyldtes den måde, man tidligere havde løst udførelsen af taget på indgangspartiet. Så gik snedkeren og os i gang, og sikken et byggeri, jeg kan varmt anbefale Lützhøft & Huld telefon 70 22 12 82. Læg mærke til de små lister som er special fremstillet og opsat så det ligner det gamle.

En funkis opgave

Når en person ringer og siger, at de skal have renoveret deres funkis villa, betyder det som regel, at opgaven er spændende i form af sværhedsgraden. Det gælder også denne lille sag.

Sammen med Arkitekt Morten Kjeldstrup, fik vi snakket og tegnet os frem til den løsning, som vi udførte. En løsning som bestemt på mange områder stiller krav til vores håndværk.

Ikke alene skal zinken ligge meget tæt på jernkonstruk-tionen, men også være formet så den passser.

Endvidere skulle blindfalsen gå med hele vejen rundt. Det vil sige, at vi skulle uføre blindfalse, som havde en bue, men ikke skilte sig ud fra de lige blindfalse.

Faldet på taget går fra yderpunktet og ind til muren. Her blev vi så nødt til at banke en 40mm høj kant op. Denne skulle bankes så præcist, at zinken ikke foldede, men lagde sig tæt op af den jernramme som holder indgangs-partiet. Indvendigt er indgangspartiet beklædt med små liste stykker sat sammen, så det giver et utroligt smukt indtryk, når man kommer til døren.

Selv om opgaven ikke hører til de store, synes jeg, at opgaven var meget spændende. Mest pga. de mange små, men svære detaljer, der skulle passe 100% sammen for at det kunne lykkedes.

Løskanten på husmuren over indgangstaget skulle heller ikke sidde fast i murhager, da det ville forringe syns- indtrykket. Da vi samtidig skulle prøve at sætte løskanten fast i den eksisterende rille, blev udfordringen ikke mindre.

Når snedkeren efterlader så godt et arbejde, som han gjorde, er det betydeligt nemmere for os at udføre vores arbejde, så kunden kun kan blive tilfreds.

Dette var også tilfældet her.