Dato: 4. november 2026 |

En dygtig kobberdækker takker af

I sidste uge kunne vi sende vores dygtige kobberdækker Stig videre til sit otium.

Stig har været ansat hos os et par gange og denne gang har han været hos os i over et år. Sammen med de andre erfarne hænder, har han knoklet med nogle af de teknisk krævende opgaver.
Med hans hænder og faglighed er vores traditionelle håndværk blevet ført ind i nutiden. Undervejs har Stig inspireret og lært fra sig til andre – præcis som en god læremester gør.

Hele teamet omkring tårnet blev samlet til frokost på Café Havehuset i Hillerød. Her kan du se Stig mellem vores lærling Lalla og Brian T.

Jægerbakketårnet på Frederiksborg Slot

Siden sidste år har Stig været en del af det faste team, der arbejder højt oppe på Jægerbakketårnet i Hillerød.
En opgave, som han ikke når at føre helt til ende, men vi er sikre på, at han vil følge med i det endelige resultat gennem vores dokumentation på hjemmesiden og ved at holde kontakten med sine tidligere kolleger.

Der skal lyde en STOR tak for en kæmpe indsats, Stig!