Dato: 26. juni 2024 |
Kategori:

Lyngby rådhus er færdigt

Sådan ser 102 baner kobber lagt i kegleformet halvforbandt ud på toppen af Lyngby Rådhus.

Én af vores medarbejdere, fik opgaven med at udregne hvordan banerne skulle udføres for at blive lige brede alle sammen og alle have den rigtige form for at passe. Alt passede da den sidste bane blev lagt på for ca. et år siden – imponerende håndværk og klog hjerne bag udregningen.

På billederne kan du se at banerne på ydersiden og indersiden af bygningen ikke er lige brede.

Det tidligere tag var lagt anderledes. Der havde man lagt 6 ens reder og lavet en opretningsrede, for at korrigere for skævhederne. 

Det meste af det gamle tag vi fjernede var lagt i 1940 og havde under krigen været malet sort, så tyskerne ikke skulle stjæle det, når det lignede tagpap fra luften.

Inden vi begyndte at lægge banerne op blev alt streget op på træunderlaget, så banerne kunne rulles og falses sammen med den traditionelle metode, nemlig falsehammer, falsejern og menneskehænder.

Det er tydeligt at se, hvordan kobberet arbejder i morgensolen. Læg mærke til et af nærbillederne, hvor du ser små “buler” – det er kobberet måde at ekspandere og trække sig sammen på i varme og kulde.

Se alle billeder fra renoveringen her: https://toftkobber.dk/referencer/lyngby-raadhus/

Søg