En fotoregistrering er klart nødvendig. Samtidig med demonteringen tog vi selvfølgelig også nogle af ornamenterne ned, for at kigge nærmere på opbygningen.
Opgaven var i gang. Der skulle demonteres til tømreren, så han kunne skifte underbeklædningen. Den kunne trods alt ikke holde 100 år mere. Hver enkelt stav skulle skæres i smig, men for Ajourbygs 2 svende Søren Rom og Casper Rasmussen var det en smal sag.
Som det ses, var vi samtidig gået i gang med durchschicten. Det er trods alt her, det meste arbejde ligger.
Først byggede vi bunden op. Her valgt vi en løsning som lå meget tæt op af den eksisterende, men med den forskel at tallerkenen i midten er hævet ca. 25mm op og ikke lå flad på kobberen som før. Endvidere valgte vi at lave stående false bag pillerne, så vi på den måde fik den mest vandtætte løsning.
Der er rigtigt mange måder at løse sådan en opgave på. Vi tog udgangspunkt i at løsningen skulle være bulefri og være vandtæt i hele perioden. Det betød, at der ikke kunne være andet end stående false og at skålen omkring pillerne skulle slagloddes.
Så skulle beklædningen monteres. 90 % af arbejdet med at udføre ornamenteringen foregik på værksted. Her blev de enkelte dele tilpassset, så det præcist passede til den enkelte bue.
Vi gjorde igen en dyd ud af, at der ikke måtte være buler.
Imidlertidig forsøgte jeg at købe gammeldags kobber-skruer. De kan åbenbart ikke købes i Danmark. Men ved hjælp af en god ven, lykkedes det mig, at få fat i de rigtige skruer.
Så skulle tagrenden udføres. Små håndrullede stykker tagrende, som blev nittet med dertil hørende antræk og kopsætning. Tilsidst blev tagrenden loddet.
Når man sætter en tagrende op som denne, kræver den meget tilpasning for at syne rund. I opmålingen fandt vi ud af, at tårnet ikke var rundt for neden, men ovalt. Det stillede kun yderligere krav til vores arbejde.
Når der bliver sat en kobbertagrende op af os, vil den altid blive nittet og ikke popnittet. Når en kunde vil betale prisen for at få kobber op, synes vi, at det skal fuldendes med rigtige nitter. Disse er også betydeligt stærkere end popnitter.
Her er vi så i fuld gang med at beklæde “klokken” på tårnet. Da vi beklæder et rundt tårn, er det vigtigt, at man hele tiden sørger for at indtrykket “ser lige ud”. Vi har selvfølgelig streget tårnet op, men samtidigt med at vi sætter kobberbanerne på, flugter vi, for at være helt sikre på, at banerne sidder lige, og at de ser lige ud. Durchsischtet er ottekantet og rederne er inddelt i 3 stk. pr. fag. Det vil sige, at der ialt er 24 reder hele vejen rundt.
Da der allerede var udført 2 tårne på ejendommen, og at man dengang havde valgt at bruge bly til overgangen mellem tårn og tag, var vi selvfølgelig også bundet af dette.
Omme på bagsiden af tårnet, ændrede vi konstruktionen, således, at man i fremtiden kan skifte selve tagpappen, uden større problemer.
Denne løsning gjorde, at vi opnår mere og længere tæthed end den der oprindeligt var, hvor man i over-gangen havde monteret bly, som mildest talt ikke havde det godt da vi skulle udskifte kobberen. Det var heller ikke første gang man havde skiftet blyet.
En opgave som egentlig ikke er svær men tager tid at udføre, når den skal udføres korrekt, og tilpasses så man får et smukt udseende.
Da tømrerne var færdige med at udskifte træet på kronen blev vi enige om, at det var smukt arbejde. Vi kunne nu komme igang med at inddække selve kronen.
En krone er bygget op ved at der i midten sidder en bjælke, der hedder “kongen”. Derpå har man monteret 8 “dronninger”, som støtter kongen. For at holde dronningerne på plads, monterer man “bønder” og det hele bliver bygget på “landet” over durchschichtet. Da det er dronningernes kurver man ser, skal de jo helst se rigtige ud :-), med de rette kurver.
Selve kuglen er trykket op, også et gammelt håndværk.
Vi valgte ikke at bruge bly i overgangen under kuglen til kronen, for at få et minimum af udluftning i selve kronen.
Selve kuglen blev monteret med duesikring, idet man kan se på de to andre tårne, at det er et yndet tilholdssted for duer og måger. Disse tårne er efter få år, allerede grønne på grund af fuglenes eksrementer.
Når man udfører kronen som her, kræves der meget stukke og bankearbejde, for at få svunget og buen rigtig. Det er vigtigt, at disse ligger helt tæt på træet, så når man falser dem sammen, kommer der ingen buler i kobberen.
Her er så tårnet i den færdige udgave. Det var alt i alt en god opgave med et par udfordringer, som bestemt gjorde, at opgaven her var utrolig god og sjov at lave.
I 2007 blev jeg kontaktet af Iben L. Heisler fra Dan-Ejendomme, som spurgte om jeg ville deltage i et tilbud vedr. udskiftning af kobber på et tårn, ude på Islands Brygge. At jeg også vandt opgaven, er jeg naturligvis glad for. Jeg glædede mig til at komme i gang med opgaven. Den blev imidlertidig lagt i bero, fordi der var mere presserende opgaver i ejendommen. Men ultimo 2008 ringede Iben og sagde, at tårnet skulle i gang i 2009. Den 2. marts 2009 startede vi. Vi ankom til et tårn, som havde stået i ca. 100 år, men var slidt ned.
Jeg har en mening om det at være blikkenslager /kobber-dækker
Den måde en rigtig kobberdækker arbejder på er; at man er ikke bedre end sit sidste job. På den måde, er man nødt til at udvikle sig hele tiden. Læse og forstå historien, være i nuet og indse, at det man laver skal ses på i 100 år.