Overdragelse af kobberfaget til de yngre generationer er ikke noget der som sådan iscenesætter i hverdagen, men noget der naturligt sker i samarbejdet mellem medarbejderne på værkstedet og på byggepladsen.
Begge steder kan der med største naturlighed opstå en regulær undervisningssituation mellem generationerne.
TOFT-Akademi
Der bygges løbende en solid bund af medarbejdere igennem vores unge lærlinge og yngre udlærte blikkenslagere. Det er vores bidrag til at faget, fagligheden og håndværket kan holdes i hævd i mange generationer fremover.
I sammenligningen med en prof. fodboldklub med akademier og ‘egenproduktion’ af spillere, kan denne tanke, i mindre målestok, sammenlignes med måden vi tilfører branchen nye ‘spillere’.
Både lærlinge og de udlærte, som ikke tidligere har arbejdet med kobber, starter på værkstedet og bruger den tid det tager for den enkelte at lære de grundlæggende ting i faget, som f.eks. at slå rigtigt med en hammer!
Det er vores værkstedsmand Jakob, som tålmodigt lærer fra sig, tjekker op og løbende tilretter de grundlæggende teknikker.
Når de ældste går på pension...
Indenfor de næste 10 år vil de ældste, kun være dem, som kommer forbi med kage og snak på værkstedet.
Derfor er det med god ro og tilfredshed, at der også i fremtiden er en repræsentation af yngre og erfarende kræfter som kan videreføre vores fag.
Bedstefar kan sjældent vise irgrønne tage frem for familien – det har vi skrevet om her.