3 af vores 5 lærlinge var for et par uger siden på Bootcamp-weekend arrangeret af Blik og Rør ungdom – og vi har fået lov til at vise billederne derfra.
Asbjørn, som har været hos os i lidt over et år og har været på første skoleperiode. Christian og Magnus har været hos os i nogle måneder og har endnu ikke været på grundforløb, men på både værksted og byggeplads, hvor de har imponeret svendene flere gange.
Bootcampen var i Roskilde, på Teknisk Skole og havde fokus på blik, tag og facadebeklædning. Der var både tid til praktisk arbejde i værkstederne og et oplagt besøg på taget af en af vores lokale stoltheder, nemlig Roskilde Domkirke.
Som arbejdsgiver skal der lyde et KÆMPE tak for at arrangere sådanne weekender.
Det giver mulighed for at lærlinge og nyrere uddannede svende kan danne relationer på tværs af Danmark, få forfinet deres håndværk og få oplevelser som det besøg i kirken.
Fotokredit: Noah Thilemann
Vores kobberdækker Andreas Krogsbøll, har efter tidligere Bootcamps, udtalt dette til Blik & Rør:
“Jeg elsker at “nørde” mit fag og have fri leg på blikværkstedet. Det er fedt at kunne dele erfaringer med hinanden og sparre med kollegaer, også fra andre dele af landet. På Bootcamp får jeg mulighed for at blive skarpere til faget og finpudse detaljer”
–> Læs hele artiklen her.