Den oktogon (8-kantede) smukke Sankt Katharina Kirke i Store Heddinge stod til at skulle have udskiftet kobbertag, underlag, samt nedløb. Her kom vi til det gamle kobbertag. Det var uden udluftning af nogen art, samtidig med, at taget havde sluppet træunderlaget. Her lå der en stor opgave foran os.
Opgavens omfang:
Alt det irgrønne tag skulle demonteres og sendes til genanvendelse.
Som du kan se på billederne, lå der en stor udfordrende opgave foran os. Tagfladerne var høje, meget stejle og svært tilgængelige med en skrå skotrende.
Selve bundkarene havde nogle uheldige løsninger, som gjorde, at der var store rådskader under kobberet. Det betød, at man måtte omtænke måden at udføre karrene på.
Løsningen blev udarbejdet til arkitektens og menighedsrådets tilfredshed.
Fagligt og miljømæssigt perspektiv:
Da tagkonstruktionen tidligere havde været udsat for både kondens og vandskader var det vigtigt, at lave en tæt tagdækning og sikre den korrekte udluftning. Derfor kan du se alle de små firkantede ventilationshætter på tagfladerne. Ligeledes udluftes i bunden lige over bundkarerne.