I fredags blev det endelig tid til at fejre Claus Michaelsen’s 70-årige fødselsdag sammen med alle kollegerne.
Claus har været ansat siden foråret 2012 og har ikke endnu talt om, at sidste arbejdsdag er i sigte, hvilket vi nyder godt af.
Hoved og begge hænder arbejder stabilt og hurtigt.
Både venstre og højre hånd kan med præcision slå med hammer og falsejernet. Måske er det noget af hemmeligheden ved at Claus stadig bliver ved, for med 5 – 10.000 slag om dagen, er det en fordel i at kunne fordele slagene ud på begge arme.
Det har tit været en kæmpe irritation for kollegerne, som kun kan slå slag med den ene. Kollegerne nævner at Claus er ham i firmaet, som har knækket flest skafter på hammere igennem tiden.
Udveksling af viden mellem ”de gamle” og yngre kolleger.
Claus har igennem årene glædeligt været læremester for flere generationer. Han har med både overskud, tålmodighed og kækhed gået til opgaven. Især lige det med at lære at bruge begge sine hænder, er der flere af de yngre generationer, som husker han har sagt, var en fordel at lære.
Claus er tit ham, som får ideer og løsninger til komplicerede opgaver. På samme måde når vi ikke har haft et værktøj til at løse en opgave, så har han lavet et værktøj først og derefter kunne løse opgaven.
Man skal passe godt på sig selv – ellers går kroppen i stykker.
Det med at passe på sig selv, har ikke altid været Claus’ styrke, men det er det blevet med tiden.
Brians tale afsluttede med en bekræftelse af den sætning, der så tit er blevet sagt til Claus: “Du skal blive ved og være her så længe du har lyst til”
De sidste år har vi haft fokus på de forskellige generationer som kobberdækker – læs mere herunder: