Årets HÅNDVÆRK i Lokomotivværkstedet sætter blandt andet fokus på Børsen.
Vi har fået mulighed for at deltage i en samtale om godt håndværk, samarbejde og de unikke processer, der har præget renoveringen og vil fortsætte i genopbygningen af den historiske bygning.
Da Børsen blev ramt af en voldsom brand i april, blev 45% af bygningen reddet takket være en imponerende indsats fra over 140 håndværkere, brandfolk og værnepligtige.
Nu står bygningen over for en omfattende transformation, hvor Dansk Erhverv har en tydelig vision: At forene historisk arv med bæredygtige løsninger og samtidig styrke interessen for de klassiske håndværksfag.
Kom og hør bygherren, den ledende arkitekt og os udførende håndværkere dele vores erfaringer og fortælle om arbejdet med fremtidens Børsen.
Det er torsdag d. 6/2 kl. 12 på hovedscenen.
Tak til HÅNDVÆRK for denne mulighed!
–> Læs mere og se hele programmet her