Først bliver alt kobber demonteret, herefter bliver det ny kobber oplagt efter de gamle traditioner og skik fra bygnings oprindelse. Ud over vores arbejde, skal der udføres et større stenhuggerarbejde og murerarbejder, som vil pågå i op til 6 år.
Bygningen er opført fra 1619 – 1625 af Christian d. IV og er i nederlansk renæssance stil.
Børsen er i dag den største fredet bygning i Danmark og alt kobber skal udføres som det originale fra dengang.
Kobberdækning som i Christian d. IV’s tid.
Den gamle måde at lægge kobber på er vi specialiseret i. Vores viden om den gamle kobberdækning stammer bl.a. fra alle de gamle kobbertage vi i vores tid har demonteret.
Her har vi igennem tiden demonteret 50 – 150 år gamle kobbertage og kunne se hvordan de har lavet tætte løsninger, false og håndværket.
Vi har også kunne se hvorfor det nogle gange er gået galt og der derfor måtte laves reparationer og udskiftninger alt for tidligt.
Den viden og erfaring skal vi igen bruge når der skal lægges nyt kobber på selveste Børsen.