Dato: 23. juni 2025 |

En rørende gammel teknik

Dragehoveder, kroner, knærør, bajonetknæ, følfødder, elefantfødder og brøndkraver.

Blikkenslagerord, der bruges i forbindelse med nedløbsrør og tagrender i både kobber og zink. Det at kunne udføre meter efter meter i hånden, går forhåbentlig aldrig i fag-glemmebogen.
Vi gør hvad vi kan for at holde traditionerne i hævd og videregive det til yngre generationer.

 

Alle dele til tagrender, nedløb og udsmykning laves i hånden på værkstedet.

Kom med på værkstedet, hvor vi laver meget af arbejdet med de dele, som skal lede tagvand af tagene.

Her ser du vores skabeloner for de forskellige størrelser af nedløb. Disse angives stadig i tommer.

Kobber- eller zinkpladen bearbejdes først på rundesmaskinen, herefter lægges på det tykke jernrør og samles med en fals.

Gamle skabeloner i jern i flere størrelser
1 meter rør formes over skabelonen
Jern, hammer og hænder samler kobberpladen
Indstik til nedløbsrør i proces
Modsatte ende sådan med en lille krave
Bajonetknæ på vej ud

Hvorfor lave det i hånden i stedet for at få en maskine til det?

For os handler det primært om at vi i hånden kan lave en høj kvalitet. En kvalitet og respekt over for vores materiale og for at kunne stå indenfor at delene holder i maksimal livstid ( ca. 200 år for render og nedløb, hvis det er udført korrekt)

Teknikkerne kommer fra Tyskland.

Kobberarbejde skal ses, forstås og formidles – det er noget vi lægger vægt på når vi igennem generationerne imellem svende og lærlinge dyrker håndværket og sørger for at det går i arv.

Vores Brian Toft, har i sine yngre år af flere omgange været nede og suge til sig af både teknik, viden og gode tricks i Tyskland.

Søg