Frederiksborg Slots fangetårn er blevet restaureret med ny kobberdækning, udskiftning af underliggende trækonstruktion og renovering af murværk.
Det var Slots- og Kulturstyrelsen, som var bygherre. De stod for opgaven med at få bekæmpet hussvampen i tårnet, vedligeholdelse af sandstenene, samt få udskiftet det gamle og utætte kobber på tårnets tag. I sådanne opgaver er det sjældent givet, at hverken bygherre eller rådgivere kender det fulde omfang af restaureringen, før der bliver skabt adgang, afmonteret og tilstanden undersøgt. Et var dog sikkert, det var en stor, omkostningstung og gennemgribende restaurering.
Opgavens omfang:
Fangetårnets udskiftning af selve kobbertaget var en opgave, der lå meget fint til os, da vi har stor erfaring i den gamle type kobbertagdækning, nemlig kvadderdækket kobberdækning.
Forberedelserne inden vi gik i gang.
Efter vi modtog en kontrakt på opgaven, har det helt fra starten været en opgave, der har krævet stor forberedelse, tilrettelæggelse, planlægning og ikke mindst vidensdeling om omfanget af restaureringen af træ- og kobberdækning mellem de involverede parter.
Samarbejdet mellem Tømrerfirmaet Børge Nielsen (fra Hillerød) og byggeledelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen Hjørdis Grindsted og Jan Wulff, har været vigtige brikker til at få det til at lykkes og komme godt fra start.
Det krævede flere møder, både på selve tårnet og i mødelokalet, hvor der oftest blev snakket om detaljer og selve udførelsen.
Byggeprocessen
Da vi fik åbnet op og demonteret det gamle kobber, kunne vi konstatere, at rigtig meget af det underliggende træ, som ellers ved tidligere forundersøgelser så rigtig godt ud, desværre ikke havde den kvalitet og styrke, som det burde have.
Den rigtig store ”joker” var, hvor skævt det hele var, også i forhold til hinanden. Der var f.eks. ikke to flader, der på nogen måder var ens i den 8 kantede flade rundt på nedre kuppel – det var ikke millimeter skævheder vi målte, men snarere centimeter og decimeter. Skævhederne betød rent lavpraktisk, at hvert stykke kobber skulle formpasses i forhold til, hvor det stykke kobber skulle ligge – det tog tid – meget tid endda.
Det blev en noget større opgave for Tømrerfirmaet Børge Nielsen, da trækonstruktionen flere steder var under angreb af råd og biller, også skulle udskiftes. Dette for at sikre at træet kunne holde i minimum 100 år mere.
Det samme skete også for de underliggende bærende svungne konstruktioner af egetræ og fyretræ.
Derfor lå der en stor udfordring for tømrerne i at genskabe de gamle ornamenterede udskæringer i træet.
Det giver nok sig selv, at vores opstart blev forsinket fra den oprindelige tidsplan. Når man som kobberdækker skal påbegynde en opgave, startes der altid ved tagfoden og bygges mod toppen. På sådan et tårn starter vi opbygningen på bygningsdelen, som kaldes nedre kuppel. Det betyder, at hjælpemidler som f.eks. vaterpas/laser, ikke er til den store hjælp.
Vi startede med at lægge kobberet skævt på, og derefter tilrette det, så det synsmæssigt så lige ud. Det kræver ret meget erfaring og faglig kunnen, at udføre dette og samtidigt skulle stole på, at det er korrekt, for vi kunne ikke se det, før end stilladset var væk. Ud over forholdet med skævhederne, kunne kobberdækkeren heller ikke se kobberbanernes hele udstrækning, da der var så meget svung i kuplen og der derfor blev blinde vinkler. Når man samtidig har skævheder i 3 dimensioner begynder tingene at blive en smule svære at få til at se lige ud, men det lykkedes.
Kobberdækkere hyldes og navnene indbygges.
Om 100 år eller mere kan de næste generationer se, hvem der lagde kobberet på tårnets tag.
Skikken med at skrive navnene på en kobberplade kan sammenlignes med datidens stenhuggere, som gjorde det i en af grundstenene på deres byggerier.
På denne plade er navnene på alle de medarbejderere, der har arbejdet på tårnet banket på.
Det er gammel skik i kobberfaget, at nævne de kobberdækkere, som har arbejdet på projektet – og den tradition fører vi naturligvis videre.
Tak til Kulturstyrelsen for samarbejdet og det smukke tårn, som nu kan nydes i rigtig mange år.
Fagligt og miljømæssigt perspektiv:
I renoveringssager udskifter vi som udgangspunkt kun det kobber, som er utæt eller beskadiget på anden måde. I denne renovering var det den store nederste del af tårnets tag.
Alt træ, både brædder og konstruktionstræ, er blevet gennemgået med henblik på genanvendelse.
Udover den konstaterede hussvamp i dele at træet, var der også en del uens bræddebeklædning. Disse blev også skiftet, så kobberet kunne få de bedste forudsætninger for at ligge i 100 år.
Læs om vores tilgang til genanvendelse m.m. her.
Presse og nyheder om opgaven:
- Fangetårnet på Frederiksborg Slot er færdigt
- Se det færdige Fangetårn her
- Blikkenslagere renoverer over 400 år gammelt tårn
- Byggeri + Arkitektur artikel om projektet her. Side 16.
- Slots- og Kulturstyrelsens video fra tårnet her.
- Kobberdækkere hyldes og navne indbygges i tårnet
- Sladrehanken sidder i underlaget
- Fangetårnet på Frederiksborg Slot er under restaurering