Fangetårnet på Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slots fangetårn er blevet restaureret med ny kobberdækning, udskiftning af underlæggende trækonstruktion og renovering af murværk.

Det er Slot- og Kulturstyrelsen, som er bygherre og de stod foran opgaven med at få bekæmpet hussvampen i tårnet, vedligeholdelse af sandstene, samt få udskiftet det gamle og utætte kobber på tårnets tag. I sådanne opgaver er det sjældent givet, at hverken bygherre eller rådgivere, kender det fulde omfang af restaureringen før der bliver skabt adgang, afmonteret og undersøgt tilstanden. Et var dog sikkert, det var en stor, omkostningstung og gennemgribende restaurering.


Opgavens omfang:

Fangetårnets udskiftning af selve kobbertaget var og er en opgave som ligger meget fint til os, da vi har stor erfaring i den gamle type kobbertagdækning, nemlig kvadderdækket kobberdækning.

Forberedelserne inden vi gik i gang.
Efter at vi modtog en kontrakt på opgaven, har det været helt fra starten en opgave som har krævet en stor forberedelse, tilrettelæggelse, planlægning og ikke mindst vidensdeling om omfanget af restaureringen af træ- og kobberdækning mellem de involverede parter.

Samarbejdet mellem Tømrerfirmaet Børge Nielsen (fra Hillerød) og byggeledelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen Hjørdis Grindsted og Jan Wulff, har været vigtige brikker i at få det til at lykkedes og komme godt fra start.
Det krævede flere møder, både på selve tårnet og i mødelokalet, hvor der oftest blev/bliver snakket om detaljer og selve udførelsen.

Byggeprocessen
Da vi fik åbnet op og fik demonteret det gamle kobber, kunne vi konstatere, at rigtigt meget af det underliggende træ, som ellers ved tidligere forundersøgelser så rigtigt godt ud, desværre ikke havde den kvalitet og styrke, som den burde have.
Den rigtige store ”joker” er hvor skævt det hele var, også i forhold til hinanden. Der var f.eks. ikke to flader der på nogen måder er ens i den 8 kantede flade rundt på nedre kuppel – det var ikke millimeter skævheder vi måler snarer centimeter og decimeter. Skævhederne betød rent lavpraktisk, at hvert stykke kobber skulle formpasses i forhold til hvor det stykke kobber skal ligge – det tog tid – meget tid endda.

Det blev en noget større opgave for Tømrerfirmaet Børge Nielsen, da trækonstruktionen flere steder var under angreb af råd og biller, også skulle udskiftes. Dette for at sikre at træet kunne holde i minimum 100 år mere.
Det samme skete også for de underliggende bærende svungne konstruktioner af egetræ og fyretræ.
Derfor lå der en stor udfordring for tømrerne i at genskabe det gamle ornamenterede udskæringer i træet.

Det giver nok sig selv, at vores opstart blev forsinket fra den oprindelige tidsplan. Når man som kobberdækker skal påbegynde en opgave, startes altid ved tagfoden og bygges mod toppen. På sådanne et tårn starter vi opbygning på bygningsdelen, som kaldes nedre kuppel. Det betyder, at hjælpemidler som f.eks. vaterpas / laser, ikke er til den store hjælp.

Vi startede med at lægge kobberet skævt på og derefter tilretter det, så det synsmæssigt ser lige ud. Det kræver ret meget erfaring og faglig kunne at udføre dette og samtidigt skulle stole på at det er korrekt, for vi kunne ikke se det, før end stilladset var væk. Ud over forholdet med skævhederne, kan kobberdækkeren heller ikke se kobberbanernes hele udstrækning, da der er så meget svung i kuplen og der derfor bliver blinde vinkler. Når man samtidig har skævheder i 3 dimensioner begynder tingene at blive en smule svære at få til at se lige ud, men det at lykkedes.


Kobberdækkere hyldes og navnene indbygges.
Om 100 år, eller mere kan de næste generationer se hvem der lagde kobberet på tårnets tag på.
Skikken med at skrive navnene på en kobberplade kan sammenlignes med datidens stenhuggere, som gjorde i en af grundstenene på deres byggerier.

På denne plade er alle navnene banket på, med alle de medarbejdere, som har arbejdet på tårnet.
Det er gammel skik i kobberfaget at nævne de kobberdækkere, som har arbejdet på projektet – og den tradition fører vi naturligvis videre.

Tak til Kulturstyrelsen for samarbejdet og det smukke tårn, som nu kan nydes i rigtig mange år.


Fagligt og miljømæssigt perspektiv:

I renoveringssager udskifter vi som udgangspunkt kun det kobber, som er utæt, eller beskadiget på anden måde. I denne renovering var det den store nederste del af tårnets tag.
Alt træ, både brædder og konstruktionstræ er blevet gennemgået med henblik på genanvendelse.
Ud over den konstaterede hussvamp i dele at træet, var der også en del uens bræddebeklædning. Disse blev også skiftet, så kobberet kunne få de bedste forudsætninger for at ligge i 100 år.

Læs om vores tilgang til genanvendelse m.m. her.

 

Presse og nyheder om opgaven:

 

Udført
2021 - 2023
Søg