Da vi var til fremmøde regnede det og taget så meget “træt” ud.
Tårnet og resten af taget blev skrællet, og det store genopbygnings arbejde påbegyndte.
Selv da tømrersvendene havde forladt arbejdet, var formand Benjamin ikke helt tilfreds, og brugte ca. 3 timer på at pudse og slibe kanter helt lige og skarpe. Det gjorde forskellen for os.
En af vores svende ville prøve kræfter med kuplen, mit svar til ham var, at vi i firmaet ikke lavede buler på fladerne. Det var en udfordring han tog op og hans arbjede i den grad godkendt. Der kom ingen buler i fladerne.
Vi havde også et lille rundt kanarp tag som skulle “ordnes” Alle skifferstenene her blev håndklippet. Min dejlige søn Jakob som ville have et lille sommerjob, kom med og skulle bl.a. klippe sten – hans bemærkning når dagen var omme var : “Det er da hårt far, sådan at arbejde” 🙂
Skifferen ligger idag også som den skal hverken mere eller mindre. Der er selvfølgelig ikke købt nedløbsbøjninger på sagen, vi udfører helst vores egne svanehalse eller knærør.
Tårnet som det ser ud idag. I samarbejde med med mine svende, fik vi hele taget op i en kvalitet, som vi vil udføre her i Toft Kobber & Facade
Vi blev indbudt til en licitation hos Lützhøft & Huld ApS som er et tømerfirma i Rødovre. Sagen her var især spændende fordi der var en zink/skiffertårn på.
Selve opgaven blev udført hen over sommeren, hvor Morten Kjelstrup allerede havde slået nogle geniale streger og tanker ned på papir, som vi skulle bygge efter. Det kombineret med løsninger på stedet, gjorde at vi sammen fik udført nogle rigtigt gode løsninger for bygningen.
Jeg kontaktede Dansk Kobbersalg i forbindelse med leverance af skiffer. Jeg synes den så spændende ud. Det er dejligt at opleve at vi på hovedtaget havde et spild på mindre en 3% – det er ikke alle skiffere som kan leve op til det.
Vores hovedgrossist brdr. AO Johansen leverede vores zink og andre materialer, så var det bare om at komme i gang.
“Når man arbejder sammen med tømrer der vil kvalitet.
I processen med at bygge taget op, med hensyn til kvalitet, opdagede jeg, at alle var opsat på at det bare skulle være et godt og flot byggeri. Til et møde på stilladset, hvor en af tømrerne spurgt mig om, hvor meget tolerence der måtte være på lægterne, sagde jeg “ingen”. Han blinkede ikke engang, men konstaterede blot at der skulle en nyere retskinne til – en ny 6m retskinne blev rekvireret.
Kobberen og zinken på tårnet havde ødelagt træet i konstruktionen. Det blev derfor nødvendigt at skifte træet. flot blev det.”
Brian Toft