Metropol kuplen kan ses når du går på Strøget i København. Bygningen kuplen sidder på ligger på hjørnet af Kattesundet og Frederiksberggade.
Det er som meget andet af kobber kupler, tårne eller tage meget højt oppe og sjældent særlig synligt fra gaden.
Opgavens omfang:
Både træunderlag og kobber skulle udskiftes på kuplen.
Det var afsat 3 dage, til at opmåle og udregne hvordan de enkelte baner af kobber skulle udføres.
Det er som regel ikke svært at lave ét profil i kobber, det er meget sværere og skal lave 30 styks, som så skal være helt ens og passe sammen.
Sværhedsgraden var i top for os. For når kobberbanerne har forskellige mål hele vejen op og når kuplen er håndbygget, er den sjældent lige rund over det hele.
Det tages højde for i udmåling, så kobberbanerne kan se lige ud. De vil ikke være ens over det hele, men de ser lige ud når man kigger på dem.
Skotrenden i foden af kuplen skulle udføres i meterstykker med 3 buede sider.
(Det er her man kan se om det er en kobberdækker, der har udført arbejdet eller en blikkenslager. Det kræver meget rutine at kunne false så godt og ensartet)
Til denne opgave blev udført en del specialværktøj, som der jo altid bliver til sådanne typer opgaver. Både stålpresser til at forme de enkelte pladers former, men også en slags kagerulle.
Fagligt og miljømæssigt perspektiv:
Fagligheden var i top. Vi havde entreret med nogle af de bedste inde for deres forskellige fag. Når alt går op i en højere enhed, er det sjovt at bygge.
Byggelederen fra arkitektfirmaet og ejeren af bygningen, var i den grad med på at ville den gode kvalitet.
Snedkeren fortalte på et tidspunkt, at selve opbygningen af skroget, med spander osv. svarer i nogen grad til at bygge en båd. Det var helt betagende at se, hvordan en snedker bare kan sit håndværk og lidt ærgelig at dette trækunst skulle dækkes til.
Når man skal lægge kobber på buet træunderlag, så er det vigtigt at kunne sine teknikker. På denne kuppel skal kobberet bue i to retninger – både horisontalt og vertikalt. Her skal du tillægge at både falsen, som samler kobberbanerne skal følge rundinger op.
Under opbygningen var der sat tid til de mange tests, som skulle sikrer, at kobberet lå fuldstændigt tæt til underlaget og så det lå bulefrit og kunne arbejde.
Kobberdækkerne Ole og Henrik, som primært gik på opgaven, var i mange henseender udfordret. Men det kan de godt lide, når det er på denne måde deres håndværk bliver udfordret.