At man på billedet ikke så tydeligt ser skiltet, er lidt synsbedrag, da det er ret tydeligt når man står på stedet. Se nederste venstre hjørne.
At få lov til igen at lave bogstaver i tombak og kobber, er udfordringer vi elsker her i firmaet. Jo mere snørklet og svære det er , jo sjovere bliver det. Så jeg gav sagen omkring et splitsekunds tanke før end jeg sagde JA og TAK til at udføre disse.
At vi kan og har mange forskellige kompetencer her i firmaet, ser vi selv som en stor styrke. En af dem er at indfarve zink, kobber, messing, tombak og aluminium. Det er en sportsgren jeg nu har øvet mig på i mere end 20 år. Her hørte jeg hvad Mette sagde, da hun skulle beskrive, hvad hun ville have. Så blev de rette kemikalier sat i værk og vupti, så var bogstaverne indfarvet. Lyder nemt ikke sandt…………
Der kom noget på mine fingre og jeg lignede en hærdet ryger, til trods for at jeg aldrig har røget en cigaret. Der skulle skrubbes, for at få fingerne rene igen.
Forkortelsen på Øregård Gynmasium var selvfølgelig ØG, det stod i samtlige papirer. Når jeg så i en mail korrespondance kom til at skrive “gamle hest”, blev der grinet lidt.
Set nede fra gaden. Her kan man virkelig se hvorledes vi blev udfordret. Synd at man ikke helt ser underdelen af toppen. Man bør bemærke den bulefri montage af kobberen, det er ikke nemt.
N.H.Hansen ringede og spurgte om vi havde mulighed for at montere noget kobber på nogle facader på en ny bygning på Øregaard Gymnasium. Jeg kørte ud og så på opgaven og udfordringerne, og sagde pænt “ja tak”.
Opgaven var lige til, da det var en ny bygning, der skulle have pålagt kobber. Arkitekten Mette Prip Bonnét fra Rønnow Arkitekter havde i forvejen spurgt, om jeg kunne udføre skilte med lys i, som havde samme farve som kobberen.