Så er der klar til skiffer.
Det skal siges højt her, zink skal bare ligge på hvidt træ, hvis det skal holde i 60 år. Ved alle andre belægninger eller membraner er holbarheden nedsat. Lækkerier at få lov til at lægge zinken direkte på træet.
Som det tydeligt ses her, har vi en nedsunken vandrende på siden af alle kvistene. Den eksisterende flunke blev der ikke rørt ved, men vi skulle op under og fange noget som var tæt. Kunne vi øjne en lille udfordring her? Vi udførte et par forskellige prøver, hvor det hurtigt gik op for os, at der kun var en gangbar løsning.
Zinken ligger direkte på træet i vandrenden. Det og hele udluftnigen af undertaget, gør at zinken bør holde i ca. 60 år. På siden har man så fra skiffertaget trukket pappen op. Og oven på pappen, kommer der en overgang fra skifferen til renden, som også kan klasificeres som tæt. En anderledes løsning, når man er nødt til at hæve selve taget så meget, uden at være villig til at hæve kvistene. Uden på forstykket af vinduesrammerne blev der placeret nogle smukke hvide brædder.
Skotrenden som ses her, var et svendestykke i sig selv. En ny medarbejder kom på pladsen. Han skulle prøves og sikken han bestod. Der er kommet en fornyet ære i det at være håndværker.
Her var så endelig en lille udfordring. Et hjørne med meget zink i meget forskellige niveauer. Det er ikke svært at kaste zink på sådan et hjørne. Men at udføre det, så det ser ud som om at taget hænger sammen, og at det naturligvis er den rigtige løsning, der er brugt. Det er udfordringen.
Se hvor “lige” skifferen ligger. Det synes vi er et smukt syn.
Det er meget vigtigt, når man påbegynder et løb med rygning eller gratkant, at endetræet ikke er blottet. Billedet er taget af fotograf Carsten Lundager. Fræk vinkel og smukt arbejde.
Det var en kompliceret vej at nå til færdig. Især når man på gamle skæve bygninger, hvor materialet (skifferen) kræver tolerencer som er meget små +/- 1mm målt op ad taget over 1m.
Hertil kommer at skifferen i sig selv er et naturprodukt, som ikke selv er 100% lige. Men resultatet taler for sig selv. Det er bare et rigtigt godt og smukt tag, beboerne har fået på deres hus.
Det der afgør om taget bliver godt, er jo selve processen, og her må jeg sige, at samarbejdet håndværkere imellem har kørt så godt, at vi kunne opnå dette smukke resultat.
En sjælden gang imellem kommer en opgave af sig selv. Denne opgave kom fordi Anne hos NTC, anbefalede os til sin kollega Lasse. Vi havde en snak om prisen og blev egentligt ret hurtigt enige om, hvad sagen skulle koste og hvad den indeholdte. Denne sag rummede 1.300 m2 skiffertag, 35 kviste og en masse tagrender, nedløb og kanter af enhver art.
En gang imellem udfører vi andet end kobber. Men vi har stadig den samme tilgang til arbejdet, som når vi udfører kobberarbejder. Vi skal til enhver tid gøre vores bedste – Hver dag. Dem som gik på opgaven her, var helt utroligt fokuseret på at lave det smukkeste skiffer/zink tag på Frederiksberg. Da vi skulle aflevere, var der heller ikke nogle problemer.
Om selve byggeriet:
At byggeriet startede i 2011 og at vi skulle gå inde under en overdækning om vinteren, var jo ren luksus. Ingen tunge arbejder med at montere og fjerne presenninger hver dag.
I materialevalget af skifferen, vandt skifferen fra Dansk Kobbersalg, som har en rigtig god kvalitetsskiffer. Servicen fra Dansk Kobbersalg er i top, så det var bare på med skifferen. I den forbindelse må jeg tilføje, at der er godt nok ikke meget at sortere i de skiffer leverancer.
John som er formand på pladsen for NTC, har den tilgang til sit fag, at det skal gøres ordenligt. Med de udfordringer bygnigen lå inde med, må vi sige, at det løste sig til sidst. Men det var en kompliceret opgave. Kvart inde i projektet, opdager man, at tagets konstruktion skal yderligere understøttes med stål afstivninger. Det gav lige tidsplanen et ordentligt gok den forkerte vej, iflg. rådgiveren 🙂 som var Allan fra Gaihede.
Kunden i samarbejde med rådgiveren valgte ikke at skifte det yderste af kvisttagene, da man skønnede at de havde 15 år plus i sig. Grundlæggende synes vi at det hele skulle skiftes, men havde da også forståelse for den betydelige merudgift der lå i at skulle skifte samtlige 35 kviste. I stedet udførte vi nogle rigtigt gode overgange til de eksisterende kviste. Dog må jeg sige, at det er lidt frusterende at skulle lave “noget lidt forkert”, for at få det til at ligne det gamle. Det lidt forkerte var, at man havde “klippet” zinken på kippen og påloddet et stykke zink, som naturligvis er utæt og sprækket. Selvfølgelig blev de gamle lodninger m.v. gennemgået, og vores nye lodninger blev udført efter alle kunstens regler. Så vi er ret sikre på, at det er blevet rigtigt godt – og ikke mindst rigtigt godt håndværk.
Et link til NTC er www.ntc.dk.