Her er Anton og Jakob.
Anton har været udlært blikkenslager i et halvt års tid og kommer fra en anden virksomhed.
Før han kommer ud og arbejde på kobbertagene, skal han igennem oplæring på vores akademi hjemme på værkstedet i Jakobs akademi.
Kobber er en lille del af pensum på blikkenslageruddannelsen.
At blive kobberdækker kræver indsigt og viden om principperne, værktøjerne og hvordan kobber skal læses. Både teoretisk men i høj grad også i udførelse. Måden at arbejde med kobber er så markant anderledes end f.eks. zink og især den gamle kvadderdækkede teknik, som vi praktiserer på mange af vores renoveringer.
Forskellen mellem Anton her som er udlært, og vores lærlinge, er at vi kan bygge ovenpå det Anton har med sig i forhold til teknik, fagudtryk, styrke, udholdenhed og indsigt i branchen – så han skal blot have bygget ovenpå.
Forskellen på erfaren hånd og uerfaren hånd kan man lytte sig til
‘Klonk, ding, klonk….’ – lyden af en hammer, som fra en uerfaren hånd ikke lander rigtigt hver gang på kobberet.
‘Klonk – klonk – klonk’ – sådan skal hvert slag lyde for at undgå bulede false, utætheder, spildte slag og kræver sindsyg præcision og virkelig mange timer i øvelokalet.
Akademiet med sidemandsoplæring
Ligesom vores lærlinge gennemgår en sidemandsoplæring, så sker det på samme måde på værkstedet i den første tid for Anton.
Principperne, værktøjet og læsning af kobberet kræver øvelse og teknik med højfals, lavfals, skotrender o.lign.
Det er vores værkstedsmand Jakob, som tålmodigt lærer fra sig, tjekker op og tilretter løbende de opgaver der bliver stillet.
Man skal lære det svære først - så bliver alt andet lettere
Et kvadderdækket tag er ikke nemt, teknikken skal læres og arbejde sig ind i hænderne på enhver, som til sidst kan kalde sig kobberdækker. Hos os bliver man tit sat til det sværeste (og grundlæggende) først.
Man kan tænke det som en sportsgren, hvor hver enkelt øvelse skal trænes til hudløshed, så styrke og teknik udføres på samme måde hver gang.
Altså samme slag – samme tryk – samme vinkel, som er en af de sværeste ting, i vores branche. En præcision, som når man kan se legende let ud for andre.
Men det kræver øvelse og teknik, at kunne false uden at efterlade buler. Kobberbanerne skal ligge helt korrekt, for at vi kan sikre at de kan arbejde i de svingende temperaturer i alle de år.
Bare små buler afsløres tydeligt, når man kører fingeren ned over enten en høj- eller lavfals.
FAKTA:
- En kobberdækker slår mellem 5 – 10.000 slag med sin hammer hver dag.
- Håndværket kan dateres tilbage til Chr. IX
- Kobber kan smeltes om til nye baner ved endt brug