Dato: 11. juni 2025 |

Gensyn og 5 års gennemgang

Et dejligt gensyn og 5 års gennemgang af Frederiksberg rådhustårn.
I forrige uge var vi igen øverst oppe på det smukke Rådhus på Frederiksberg. Et gensyn og en udsigt som vækker minder og faglig stolthed så langt øjet rækker.

Det var en glad bygherre vi mødte oppe i højden.
Det var en ren luksus, at vi uden brug af lift eller kran, i ro og mag kunne gå rundt både ude og inde for at lave en gennemgang af vores arbejde, som vi udførte fra 2018 – 2020.

På sværhedsskalaen for opgaver var tårnet en 7 ud af 10 mulige. Tårnet er lavet i hånden af kvadderdækket teknik.

Der var utrolig meget tilpasning og ukurante mål, som også den tidligere kobberdækker havde brugt tid på, kunne vi se.

Kig ud over København fra toppen af Rådhustårnet (virkelig fasinerende look)

Hvad kigger vi efter når der er gået 5 år?

Det vi er opmærksomme på når denne gennemgang pågår, er at tjekke hvordan kobberet har ‘sat sig’.
Der vil både på små og store kobberflader komme det man kalder ‘varme-buler’. De følger med når kobberet arbejder i takt med at temperaturen svinger i de forskellige årstider.

Normalt skal materialet have et par sæsoner før det er helt på plads og har fundet sin form.

Ved nogle tage/tårne skal det lige have en hjælpende hånd med at finde ind på plads igen. Men det var ikke tilfældet her på tårnet.

Her ser du bunden af tårnet, som står flot og tæt.

Vi kommer igen om 5 år 

Ikke fordi vi skal – men fordi vi vil op og se hvordan tårnet har det (og selvfølgelig nyde udsigten som er helt fantastisk)

Om ca. 35 år vil du kunne se et tårn som begynder at ire.
Se her mere om hvordan kobber går fra den blanke brune plade og over år bliver ir-grøn.

Tårn af kobber og zink er et helt kapitel for sig selv – se vores tårne her.

 

Søg