Da man i sin tid inddækkede denne kasse, blev der lavet nogle basale inddækningsfejl. Er man fagkyndig kan man med al tydelighed se, at denne form for inddækning altid vil give problemer.
Her man forsøgt at udføre en reparation, som kun har gjort at det hele blev utæt, fordi balustraden stod lige efter vagefalsen eller “frø-øjne” som den nogen gange kaldes er i grunden god nok, hvis den bliver udført rigtigt. Denne var ikke udført rigtigt. Der er ingen tvivi om at den i sin tid har været rigtigt svær at udføre.
Så er vi igang med at skifte kobberen, et arbejde der kræver stor koncentration og omhyggelighed. Jeg synes at Thomas og Tonny løste opgaven til perfektion. Det er tiltrods for at underlaget er meget ujævnt.
Man bliver altså i godt humør af at arbejde i så smukke omgivelser.
Så er kassen repareret i første omgang. Herfra skal arkitekten tage stillig til hvornår denne skal repareres yderligere.
Ved gennemgang af kobberen sammen med Kgl Bygningsinspektør og arkitekt Henning Gammelgaard fra Creo Arkitekter, blev det besluttet at skifte al kobberen under balustraden. Selv det kobber som var skifte fra ca. 40 år siden var stresset op pga. ringe udført arbejde og hårdt pres på kobbertaget fra balustraden.
Her er vi ved at være færdige – smukt ser det ud.
Når man rammer ca. 10.000 slag med hammeren på en dag, er der kun en ting at gøre, sidde og nyde udsigten 🙂
Her blev vi spurgt om vi ville reparere nogle vandskader, som vinteren havde påført slottet. I den forbindelse så selve jobbet ud til at være en begrænset opgave, som ikke ville tage lang tid.
Vi blev klogere. Efterhånden som vi fik åbnet, blev det klart for Arkitekten og os, at dette problem var en smugle større end som så. Vi havde simpelthen at gøre med en gedin omgang sjusk at gøre – desværre. Taget har åbenbart hele tiden været utæt, men ikke utæt nok til at lave vandskade. Det er i min verden de farligste skader – dem opdager man som regl ikke i tide.