Stort kobbertag i København

Et udskiftningsklart kobbertag blev renoveret af egne hænder både vores tømrer og blikkenslagere i totalentreprise.

Opgavens omfang:

Denne renovering krævede høj faglighed og fokus, for selve tagfladen havde en hældning som ca. er 10 grader.
Når vi lægger kobberbaner på så flade tage, kræver det den helt rigtige teknik og grundighed, for at sikre, at kobberet kan være tæt i over 100 år. Sværhedsgraden ligger bl.a. i at tage med så lav en hældning, har et større pres i forhold til nedbør og derfor skal alle false dobbeltkittes.

Sværhedsgraden blev øget på den sydvendte og ca. 80 meter lange og ubrudte tagflade. Her skulle alle kobberbaner ligge 100% vinkelret hver gang. Ligger en kobberbane bare 1 mm skævt, vil det påvirke resten af kobberbanerne, og det vil blive synligt på resten af taget, at der er en skævhed.

Det var en renovering med mange detaljer, okseøjer, inddækninger mv. som ses på billederne af det eksisterende.

I byggeperioden skulle der tages hensyn til de mange brugere af huset, som stadig skulle have deres gang, og kunne arbejde mens vi arbejdede. Det satter krav til, hvordan vi mindskede støj og andre gener i vores arbejdsdag.

 

Fagligt og miljømæssigt perspektiv:

Taget på bygningen vurderes at være 50-60 år gammelt, men var så utæt, at det hele skulle fjernes og lægges på ny.
Alt kobberet fra tag, inddækninger og tagrender blev samlet sammen og sendt til genanvendelse.

Vi vurderede, at vi kunne genanvende rendejernene til de nye kobbertagrender. Jernene blev demonteret, nummereret, sendt til glasblæsning og genbrugt.

Læs om vores tilgang til genanvendelse m.m. her.

 

Presse eller nyheder om opgaven:

Bygherre
Privat
Entreprenør
TOFT Kobber A/S
Arkitekt
-
Udført
2025 - 2026